" En Mil nedenunder mig saa jeg Havet; Fjældsiderne var vaate og sorte av Vand som rislet nedover dem, dryppet og rislet under samme bittelille Melodi. Disse smaa Melodier langt inde i Fjældene kortet mig mangen Stund naar jeg sat og saa mig om. Nu risler den lille endeløse Tone her i sin Ensomhet, tænkte jeg, og ingen hører den og ingen tænker paa den, men allikevel risler den her for sig selv hele Tiden, hele Tiden! Og jeg syntes ikke længer at Fjældet var aldeles øde naar jeg hørte denne Rislen. "

― Knut Hamsun , Pan