" Tankefuldt så han, hvor stille og roligt solen sank i aftenrødens bål, og blev til syvende og sidst enig med sig selv om, at hans liv ikke blot var faldet sådan ud, simpelt og ligetil, men at han var skabt, ja forudbestemt til at leve sådan for dermed at udtrykke muligheden af en ideelt fredsommelig menneskelige tilværelse.

Det var faldet i andres lod, tænkte han, at stå som udtryk for tilværelsens mere urolige sider og sætte skabende og ødelæggende kræfter i gang - enhver har sin opgave! "

― Ivan Goncharov , Oblomov